Hylende morsomt: Det tænker andre om os

Hylende morsomt: Det tænker andre om os

image title: 
Foto: Ron Zmiri/123rf.com
I eksperimentet præsenteres en bred skare af diverse nationaliteter uden yderligere forklaring for 13 billeder af danske kendetegn. Billederne strækker sig lige fra smørrebrød og hotdogs til ladcykler og barnevogne, og de deltagendes reaktioner er i den grad varierende.

De fleste mener eksempelvis, at smørrebrød ligner en ufærdig sandwich, mens en dansk hotdog med hele tilbehøret bliver betragtet som et af Guds mirakler. En klassisk kagemand får også smilene frem, måske fordi mange ikke har forstået, at det altså kun er en fødselsdagsting.

Danskernes skik med at stille barnevognen ud i den bidende vinterkulde møder derimod forargelse blandt næsten alle, men til gengæld kan de fleste godt lide ideen om en ladcykel, selvom der stilles spørgsmålstegn ved sikkerheden.

LÆS OGSÅ: Væk med dine bryster

Et foto af det danske ord ’hygge’ forbindes med at skulle tisse eller være skæv, mens Janteloven – eller The Law of Jante – ifølge en amerikaner må betyde, at alle spædbørn skal marchere 30 meter i den hårde danske vinter for at bevise deres værd – måske med hentydning til vores barnevognsskik.

Heller ikke vores juletraditioner forstår de adspurgte, for hvordan kan man spise risalamande, når det i virkeligheden ligner roer og hytteost, og er vi fuldstændigt ligeglade med sikkerhed, når vi tænder levende lys på juletræet?

Sidst, men ikke mindst, skal vores frontfigurer i udlandet naturligvis også vurderes, og mens de fleste er store tilhængere af kronprinseparret, er de færreste på bølgelængde med Sofie Gråbøl-karakteren Sarah Lund i striksweater. Lidt bedre går det dog hos specielt det kvindelige køn, da de præsenteres for Mads Mikkelsen og Nikolaj Coster-Waldau.

Hvad er mest og mindst dansk på listen? Mangler der noget?  

Se alle reaktionerne på Buzzfeed
Tags: 
Nøgleord: