Indvandrere undlader at stemme

Indvandrere undlader at stemme

image title: 
Foto: DR.dk
DR har foretaget en omfattende undersøgelse af landets 1450 valgsteder.
 
Resultatet viste, at det oftest er i de socialt udsatte boligområder, at folk helt undlader at stemme. Og det er især kontanthjælpsmodtagere og indvandrere, som bliver hjemme på valgdagen. Det fortæller valgforsker Kasper Møller Hansen til DR.
 
Tingbjerg er den by, hvor stemmeprocenten er lavest. Hver fjerde borger i byen valgte sidste år ikke at stemme.
 
LÆS OGSÅ: Muslim: Demokrati er i menneskers DNA
 
En gymnasieelev fra Tingbjerg peger blandt andet på politikernes lave troværdighed som én af årsagerne til den lave stemmeprocent i byen:
 
“Lige så snart der er valg, så bliver der talt om så mange problemer, men når valget er ovre, bliver der ikke rigtig taget stilling til det, så jeg kan lige så godt lade være at stemme. Det er jo ikke, fordi de holder, hvad de lover,” siger den 20-årige studerende Bisma til DR.
 
Men der er også en anden, meget væsentlig, grund til, at folk i byen ikke vil stemme, mener Bisma.
 
LÆS OGSÅ: Negerboller censureres fra TV
 
“Jeg tror, det har noget at gøre med partiernes holdninger til os som anden etnisk minoritet. Det er meget personligt, hvorfor man ikke vil stemme, men det kan være, fordi man føler sig ekskluderet,” siger hun.
 
Valgforsker Kasper Møller Hansen har et forslag til, hvordan man kan hæve stemmeprocenten, ikke kun i Tingbjerg, men i alle socialt belastede boligområder:
 
“Det drejer sig om at opstille kandidater, de kan identificere sig med, så man skal sikre sig, at der er nydanske kandidater på listerne. For når der er nydanske kandidater, så er det med til at mobilisere,” forklarer valgforskeren.
 
Hvad tror du årsagen er til, at stemmeprocenten er så lav i nogle områder? Og hvordan tror du, den kan hæves?
 
DR
Tags: 
Nøgleord: