Ingen erstatning i sag om fejlbehandling

Ingen erstatning i sag om fejlbehandling

image title: 
Kilde: Kasia Bialasiewicz/123rf
Alan Nielsen fra Grindsted mistede i 2011 sin 30-årige søn. Han søgte patienterstatning efter sønnens død, men det eneste han kunne få hjælp til, var 15.000 kroner til begravelsen.

Af obduktionsrapporten fremgik det, at sønnens blod indeholdt så meget olanzapin, at ”den påviste koncentration af olanzapin er forenelig med dødelig eller svær forgiftning”. Olanzapin er det aktive stof i medicinen Zyprexa, som sønnen blev behandlet med efter ordinering af den hjerneskadede psykiater.

En stor del af ansvaret ligger ifølge Nielsen hos Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Venstre-politiker vil give syge dødsmedicin

Advokat Bo Hansen vurderer, at det er svært at opnå erstatning i sådanne sager:

”Fordi psykiateren er hjerneskadet og derfor ikke kan gøres ansvarlig for de skader, han har påført folk ”, udtaler han til DR og tilkendegiver samtidig, at han mener, at samfundet har svigtet, og at samfundet derfor burde træde til.

SFs Özlem Cekic er enig og partiet har indkaldt Sundhedsminister Nick Hækkerup til samråd. Cekic uddyber over for DR:

”Det mindste, man kan gøre, er at sikre, at de har patienter og deres pårørende kan søge om erstatning. Det er systemet, der har svigtet. De er blevet fejlbehandlet, og nogle af dem har oven i købet mistet livet af den grund”.

Forældre kan ifølge dansk ret ikke modtage erstatning i anledning af børns dødsfald, fordi de ikke lider noget økonomisk tab. Der er dog mulighed for erstatning i tilfælde af for eksempel drab ved grov uagtsomhed.

Hvad mener du om, at familien ikke kan få erstatning?

DR

Tags: 
Nøgleord: