Jim Lyngvild afslører: Jublede da faren døde

Jim Lyngvild afslører: Jublede da faren døde

image title: 
Foto: funlovingvolvo/123rf.com
Modekongen Jim Lyngvilds liv har ikke altid været en dans på roser. I sin nye bog ’Møgunge’ fortæller han om en opvækst, hvor faderen ofte tæskede moderen og hans fire ældre søskende.

”Jeg har fortrængt meget fra den tid. Det er pakket så langt ned, at jeg ikke kan finde det frem, men jeg husker angsten, når min far fik lyst til at tæve min mor. Og jeg kan huske, hvordan vi søskende prøvede at dække for hende, så han ikke fik fat i hende. Det lykkedes selvfølgelig aldrig. Vi var for små og for bange.” sådan beskriver Jim Lyngvild selv barndommen i den nye bog.

Jim Lyngvild blev dog aldrig selv tæsket, da han var faderens eneste søn, og de fire andre søskende var nogen, moderen havde fået, inden hun mødte Jims far. Det hjalp dog ikke på Jims frygt for faderen:

”Jeg han huske, hvor modbydeligt det var i alle de har voldelige situationer. Men det var også skræmmende og uforståeligt for mig, at jeg på en måde blev sat op på en piedestal som min fars lille ægte søn i midten af det hele. Jeg blev aldrig selv slået eller gjort til grin. Men det gjorde alle de andre,” fortæller Jim Lyngvild i et interview med Ekstra Bladet.

Ifølge Jim Lyngvild var faderen voldelig, fordi han aldrig havde oplevet andet selv.”Alle mænd i min fars familie, både min far og min farfar og sikkert også min oldefar var totalt ødelagte. De tæskede deres koner og børn. Og jeg tror egentlig ikke, at det var særlig unormalt. Det var bare noget man gjorde i visse familier dengang.”

LÆS OGSÅ: Børn af tyskerpiger stemplet med hagekors

Han fortæller desuden, at faderen altid ønskede, at Jim Lyngvild skulle blive bokser, og derfor skulle lille Jim klædes ud som bokser hvert år til fastelavn, til trods for, at han hellere ville være udklædt som prinsesse, men han gjorde det, fordi han var bange for faderen. Efter at have taget en dyb indånding kommer Jim Lyngvild med en indrømmelse for Ekstra Bladet:

”Min far døde heldigvis, da jeg var 10 år gammel. Og jeg kan tydeligt huske, at jeg jublede over hans død.”
Senere mødte Jim Lyngvilds mor heldigvis en ny mand, som behandler hende godt. Jim Lyngvild understreger også, at det er moderens kærlighed til ham, der har været afgørende, hvordan hans liv har udartet sig:

”Havde det ikke været for min mor, var jeg nok endt med at få et dårligt liv. Jeg oplevede så meget ondskab gennem min far, der tæskede min mor  og mine søskende. Men det hele blev opvejet af min mors enorme kærlighed til mig. Ethvert menneske burde føle stor kærlighed fra mindst en person.”

Hvad synes du om, at Jim Lyngvild står frem og indrømmer, at han jublede over faderens død?

Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: