Jobkø: Topsælger vil ikke på pension

Jobkø: Topsælger vil ikke på pension

image title: 
Foto: Luca Bertolli/123RF
Det er ikke alle steder man foretrækker ungdommelig friskhed frem for det grå guld. Aase Brieg Lindberg er i dag 80 år og arbejder som sælger. Det er et arbejde hun er rigtigt god til, for udover hendes rekord som den ældste på arbejdspladsen, så er hun også den sælger, der laver mest mersalg.

LÆS OGSÅ: Løkke i ny bilagssag: Druk i arbejdstiden

Aase har prøvet at gå på pension i ni måneder, men droppede det igen, da hun kedede sig bravt, og bedre kunne lide at være på arbejdsmarkedet. Men selv om Aase er glad for sit job, så er der på facebook startet en debat om, om det er okay, at den 80-årige supersælger tager jobbet ud af hånden på andre.

”Mon ikke der er en arbejdsløs der gerne ville havde hendes job. Eller en af de 50.000 der er røget ud af dagpenge systemet?” skriver Facebookbruger Lone Jensen på TV2’s hjemmeside, og den holdning deler hun med flere.

Er det rimeligt at Aase optager stillinger på arbejdsmarkedet, når hun sagtens kunne gå på pension? Synes du, at man har pligt til at vige pladsen på arbejdsmarkedet for andre?


TV2