Køb en brugt bil og gør et kup

Køb en brugt bil og gør et kup

Denne artikel indeholder annonceret indhold.

Rigtig mange skifter bil minimum hver femte år, og det betyder, at der er tonsvis af relativt nye, brugte biler på markedet. Brugte biler, der vel at mærke absolut intet fejler, men som ofte kan købes til meget billigere penge end en tilsvarende, ny model går for hos forhandlerne.

Derfor er der absolut ingen tvivl om, at man kan gøre sig et kup ved at købe brugte biler i stedet for nye - men der er selvfølgelig nogle faldgruber, man skal være opmærksom på.


Undersøg priserne på markedet, inden du handler

Når man har med brugte biler at gøre, så kan det nogle gange være svært at danne sig et overblik over, hvorvidt man faktisk gør en god handel eller ej. Dette hænger sammen med, at bilernes værdi stort set altid afhænger af, hvor langt de har kørt, og hvilken stand de ellers er i. Uanset hvad, så er det dog vigtigt, at man undersøger priserne på lignende modeller på markedet, inden man handler - dermed sikrer man sig, at man gør en god handel.

Der er mange forskellige sider på nettet, hvor folk kan sætte deres brugte biler til salg, og det bedste råd er i virkeligheden at gennemsøge en række af disse for at finde prisniveauet. En lavere pris betyder ikke, at bilen er dårligere end de andre modeller, men det kan være en indikator for, at man måske skal tjekke bilens stand mere grundigt, inden man slår til.
 

Få bilen tjekket på et værksted, hvis du er i tvivl

Når man endelig har fundet 2-3 gode kandidater, som er i fin stand og fås til en fin pris, så kan det være en god idé at spørge forhandleren, om det er muligt at få en uvildig mekaniker til at kigge på bilen. Dette kræver selvfølgelig, at man bruger et mindre beløb på at få et tjek af bilen, men det kan være alle pengene værd, hvis mekanikeren opdager et stort problem, der gør bilen mere eller mindre ubrugelig. Brugtbilshandlere har lidt et ry for at prøve at slippe omkring problemerne for at tjene penge, og selvom der er flest hæderlige forhandlere, så skader det ikke at se deres reaktion på forespørgslen.

I mange tilfælde er det et dårligt tegn, hvis forhandleren ikke er interesseret i, at man kører bilen til et tjek. I disse situationer bør man overveje, om det er fordi, forhandleren ønsker at skjule noget, eller hvad årsagen ellers måtte være. Med en god portion snusfornuft kan man gøre en rigtig god handel, når man køber en brugt bil - men det er med at holde tungen lige i munden hele vejen igennem.



 
Tags: