København: Nøgen kvinde i butiksvindue

København: Nøgen kvinde i butiksvindue

image title: 
Kilde: Francis Dean/123rf
Mads Nørgaard-butikken på Strøget i København er her i weekenden vært for et noget besynderligt kunstværk. Kunstneren Nana Francisca Schottländer skulle oprindeligt have boet i udstillingsvinduet i butikken uden en trevl på kroppen hen over weekenden. Det har hun dog fået forbud mod.
 
Butiksindehaver Mads Nørgaard fortæller til Ekstra Bladet:

”Man må ikke være nøgen i det offentlige rum under nogen omstændigheder, fik vi at vide, da vi spurgte om det. Og der gives ikke dispensation.”
 
LÆS OGSÅ: Mænd er selvoptagede og narcissistiske


Kunstværkets formål er at undersøge kroppen som privat og offentligt materiale. Det er en udstilling af, hvad der sker, når man foretager sig almindelige dagligdagsting, som er meget private, i det offentlige rum.
 
Om eksperimentet siger kunstneren selv til Berlingske:

”Vinduet er et laboratorium, hvor jeg kan undersøge, hvad det private er, når man tager det ud af kontekst og sætter det ind i et meget kommercielt rum. Fordi jeg sidder i et vindue, hvor jeg kan se ud, kan jeg lege med objekt/subjekt og vende beskuerblikket. Blikket går begge veje. Ser de på mig? Ser jeg på dem?”
 
Hvad mener du om nøgenhed i det offentlige rum? Er eksperimentet dumt?

Berlingske
 

Tags: 
Nøgleord: