Kødædende bakterier dræber mand

Kødædende bakterier dræber mand

image title: 
Kilde: everythingpossible/123rf
44-årige Henrik Winther blev spist op af kødædende bakterier en uge efter sin knæoperation. Det skete på trods af , at hans kæreste gentagne gange havde ringet til både alarmcentralen og akuttelefonen, da manden oplevede store smerter. Kæresten blev ifølge Regionens akutberedskab mødt af 1813 med ”bemærkninger af ikke sundhedsfaglig karakter, som i situationen ikke er passende eller relevante”. Det skriver Politiken.

Den 44-årige kom først til tjek på hospitalet en uge efter, men da var det for sent. Lægen, der bestilte blodprøven, tjekkede først resultatet dagen efter. Der var kødædende bakterier i hele kroppen. Det er fejl, der ikke bør kunne ske, erkender Region Hovedstaden, der benytter situationen til at hanke op i sine medarbejdere ved alarmtelefonerne. Region Hovedstaden skriver i en redegørelse til Politiken følgende:

”Meget stærke smerter, som ikke har nogen plausibel forklaring, skal give anledning til vurdering på hospital”.

Derudover står der i redegørelsen, at det indskærpes over for lægerne, at de skal sørge for at prøvesvarene bliver læst.

Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, siger til Politiken, at opstramningerne som følge af sagen skal hjælpe de ansatte ”i en travl hverdag til at få rutinerne ind under huden”.
 
Hvad mener du om, at sådan noget kan ske?

Politiken
Tags: 
Nøgleord: