Kendt pornostjerne lagt for had: Nu er hun død

Kendt pornostjerne lagt for had: Nu er hun død

image title: 
Foto: August Ames/Instagram
Til trods for sin unge alder kunne den 23-årige pornoskuespiller August Ames fra Canada skrive over 270 pornofilm på CV’et, ligesom hun også har vundet to priser ved AVN – pornoindustriens svar på the Oscars.

Men nu er den unge pornoskuespiller død. Det skriver Avn.com ifølge BT.

Hendes død kommer angiveligt på baggrund af, at hun har været hovedperson i en shitstorm på det sociale medie Twitter.

August Ames havde nemlig kort inden sin død trukket sig fra et filmset, efter hun fandt ud af, at den mandlige pornoskuespiller, hun skulle spille overfor, ved siden af lavede homoseksuelle pornofilm, og hun var derfor bange for, om han kunne smitte hende med HIV.

”Den kvinde, der erstatter mig i morgen, skal bare vide, at du laver en film med en mand, der har været med i homoseksuel porno. Det er lort. Er agenterne ligeglade med, hvem de repræsenterer? Jeg bekymrer mig om min krop,” skrev hun i et opslag på Twitter, og det var dét, der gjorde at hun havnede midt i orkanens øje.

Hun blev nemlig efterfølgende bombarderet med hadefulde beskeder fra folk i både homo-miljøet og af andre pornoskuespillere, fordi de mente, at hun var diskriminerende og insinuerede, at alle mandlige, homoseksuelle pornoskuespillere var smittet med HIV.

August Ames svarede dog på beskyldningerne ved at skrive:

”At jeg ikke gider have sex med homoseksuelle mænd, gør mig ikke homofob.”

Det lagde dog langt fra en dæmper på sagen, og flere skrev, at de håbede, at hun ville tage en cyanid-pille og dø.
I den sidste tweet, August Ames skrev før sin død, skrev hun blot:

”Fuck jer alle”.

Ifølge politiet var der ikke umiddelbart noget mistænkeligt ved August Ames’ død, de har dog ikke meldt noget offentligt ud om dødsårsagen.

En af August Ames’ pornoskuespillerkolleger er dog ikke i tvivl om, hvad hendes død skyldes.

”Du (mobberen, red.) sagde, at min veninde skulle tage en cyanid-pille. Du er direkte skyld i hendes død. Jeg stopper ikke, før du er slettet fra alle sociale medier,” har hendes kendte kollega Jenna Jameson skrevet i et opslag på twitter.

Har du set nogle af August Ames’ film?

BT
 
Tags: