Kendt skønhedsprodukt trækkes tilbage

Kendt skønhedsprodukt trækkes tilbage

image title: 
Foto: Instagram
Til trods for, at der har været adskillelige billeder på de sociale medier af personer med blodansamlinger i læberne på grund af dette produkt, så kan man stadig købe det.
 
Produktet er beregnet til at suge læberne ind i, så der ved undertrykket flyder blod til vævet, som medfører fyldigere løber.
 
”Det kan i yderste konsekvens danne permanent arvæv,” siger hudlæge Erik René Obitz, som har klinikken Dermocare til Dagens.dk.
 
Med dette produkt hænger bivirkninger og effekt sammen.
Der er dog ikke registreret nogen klager over produktet, lige som dem man har set i udlandet.
 
”Vi har ikke fået oplysninger om ulykker, men vi hører gerne fra folk, hvis de oplever problemer med dette produkt,” siger Mette Cramon, kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Kendte vi mistede i 2015

Dagens.dk har haft fat i to forhandlere, som sælger denne slags skønhedsprodukter. Det ene mærke hedder Candylipz, som er ‘liket’ af over 1.700 Facebook-brugere på deres side. De har dagligt konkurrencer, hvor man kan vinde et af deres produkter, og de reklamerer med billeder af kendisser som Kim Kardashian og Scarlett Johansson. Candylipz har ikke kommenteret på kritikken.
 
Det har firmaet Online Group Aps, som forhandler mærket Prettylipz til gengæld. De har svaret på kritikken og valgt at tage deres produkt af markedet.

”Vi driver over 20 webshops i Danmark, Sverige og Tyskland og har faste procedurer for, hvordan vi vurderer et produkt, vi sætter på markedet,” siger direktør Jannik Clausen til Dagens.dk.
 
Hos Online Group tager de usikkerheden ved produktet meget alvorligt, og derfor har de truffet beslutningen om at trække varen tilbage.
 
Hos Sikkerhedsstyrelsen forklarer man, at det er lovligt produkt at sælge i dag.

”Det her produkt falder under den almindelig lov for produktsikkerhed. Det er ikke sådan, at der er myndigheder, som sidder og tjekker alle produkter, der kommer på det danske marked. Det er altid virksomhedernes ansvar, at produkterne er sikre,” uddyber hun.
 
Bør produktet være ulovligt i Danmark?

Dagens.dk
Tags: 
Nøgleord: