Kendt tv-vært bliver forfatter

Kendt tv-vært bliver forfatter

image title: 
Foto: Yulia Grogoryeva/123rf.com
Ibi Makienok er kendt for mange ting, men størstedelen af hendes talent er blevet udfoldet på tv. Nu kaster den tidligere ’GO’ Morgen Danmark’-vært sig dog ud i et nyt, anderledes eventyr.

”Lige nu sidder jeg og skriver på en krimi, som jeg har skrevet på et halvt år nu. Den trækker lidt tænder ud i øjeblikket,” afslørede Ibi Makienok over for Realityportalen, da hun fredag deltog i et arrangement for Røde Kors.  

Dermed kan tv-personligheden formentlig snart tilføje forfatter til CV’et, ligesom hun også snart får sin debut som gæst i et nyt land. Inden længe går turen nemlig til Grønland.

”Jeg skal derop og lave noget research. Det er min første bog, og der er ikke nogen deadline på den. Det har jeg med vilje ikke sat for ikke at presse mig selv for meget,” sagde 42-årige Ibi Makienok til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Personale til DR-vært: Du er godt nok slidt

For mange kommer det muligvis som en overraskelse, at Ibi Makienok er sprunget ud som forfatter, men for hovedpersonen selv lå det lige til højrebenet.

”Jeg har en voldsom fantasi. Jeg er naturligt nysgerrig, og jeg interesserer mig for mange ting. Hvis der er noget, jeg ikke ved noget om, så dykker jeg ned i det og finder ud af det,” slutter hun.

Udover ’GO’ Morgen Danmark’ har Ibi Makienok blandt andet været vært på ’Weekend Weekend’, ’Paradise Hotel’ og ’Velkommen Hjem’.

Hvad kender du bedst Ibi Makienok for?

Realityportalen.dk
Tags: