Khader viser Muhammedtegninger på Facebook

Khader viser Muhammedtegninger på Facebook

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
”Vold virker”, skrev JP selv i en leder, og fastslog at medarbejdernes sikkerhed betød mere end at statuere et eksempel i kampen for ytringsfriheden. Derfor har de valgt ikke at trykke de berygtede Muhammed-tegninger på 10 års-dagen for dengang, de blev trykt for første gang.
 
Og alt tyder på, at de øvrige danske og mange andre udenlandske medier også vil holde lav profil på 10 års-dagen.
Men det konservative folketingsmedlem Naser Khader lader sig ikke kue. Han har i dag, onsdag, delt hele den oprindelige side med de 12 tegninger af profeten Muhammed  på sin facebook-profil.

”Jeg vil ikke blande mig i, om aviserne bringer tegningerne, men jeg har tænkt mig at bringe hele JP-siden med på min Facebook-væg. Det er især, fordi formanden for skolelederne sagde, at vi ikke skulle provokere muslimer. For det første var det ikke for at provokere, og for det andet: Hvorfor er muslimernes religion den eneste, man skal tage hensyn til?” spørger Naser Khader i B.T.

LÆS OGSÅ:

Han havde aldrig troet, at han den dag i dag, 10 år efter hændelsen, stadig ville gå rundt med et følge af PET-vagter.

”Allerede samme dag, de blev offentliggjort, sagde jeg i TV, at nogle måske ville blive vrede over den med bomben, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville gå så galt, og at jeg stadig skulle være under PET-beskyttelse i dag, ti år senere. Og det er ikke for sjov. PET bruger ikke så mange ressourcer, hvis der ikke er noget konkret,” fortæller han.
 
Kan du forstå, at Naser Khader vælger at dele tegningerne på sin facebook-profil?
 
B.T.