Kløvedal er uhelbredeligt syg

Kløvedal er uhelbredeligt syg

image title: 
558124/pixabay.dk
Søfareren og forfatteren Troels Kløvedal er syg, alvorligt syg, og har ikke lang tid igen.
 
Det afslører han i en ny bog, hvor han fortæller, at han lider af lungesygdommen bronkiektasi, men det er den sjældne og aggressive sklerosesygdom ALS, der rammer ham hårdest.  
 
"At jeg skal dø er helt sikkert, og de fleste dør efter få år, men for mig er spørgsmålet, om det er om to måneder eller et halvt år. Jeg håber, at jeg dør af mine lunger, inden lammelserne begynder at indfinde sig. Rent kropsligt fungerer jeg, men mine lunger er meget syge, og jeg taler meget, meget svagt og meget utydeligt," siger han til BT i et interview, der blev foretaget i juli, ifølge TV2.

Tidligere på året fortalte Troels Kløvedal TV2 om hans luftveje, der begyndte at skabe problemer og hans syn på døden.
 
”Der er jo ingen katastrofe i, at jeg dør. Det er ligesom, når jeg fælder de gamle træer hjemme i min have, og jeg kan se, at det ikke ser for godt ud inde i midten af stammen. Det svarer til mine organer.”
 
LÆS OGSÅ: Forældre raser: Skole vil droppe ’jul’ i julefrokost

Døden skræmmer ikke Troels Kløvedal, da han tænker på døden som en naturlig konsekvens af livet, og derfor er det nemmere at acceptere. Men udsigten til at blive lam i hans sidste tid, har dog fået ham til at ændre mening om aktiv dødshjælp.
 
”Jeg kan godt finde ud af det at dø. Det har min livserfaring hjulpet mig med, men at skulle blive lam først, det kan jeg ikke acceptere, og derfor har jeg også skiftet til holdning til aktiv dødshjælp,” siger Troels Kløvedal i "Modne Mænd", der udkommer senere denne uge.
 
”Før syntes jeg, at lovgivningen var ok, men i dag synes jeg, at man skal have ret til at dø, når man vil. Hvorfor skal man igennem alle de grufulde lidelser, der ligger i en lammelse, når man alligevel snart skal dø,” siger han.
 
Har du fulgt med i Kløvedals programmer og læst hans bøger?

TV2

Tags: 
Nøgleord: