Kondomer skyld i drab på datter

Kondomer skyld i drab på datter

image title: 
Foto: Ekaterina Minaeva/123rf.com
19-årige Lareebs far står nu frem og forklarer, hvorfor han dræbte sin datter om morgenen den 28. januar i år. Den 51-årige mand havde nemlig fundet ud af, at datteren havde skaffet nogle kondomer, så hun kunne have sex med sin kæreste. En kæreste, som faren havde nægtet hende at se.
 
Ifølge Lareebs mor havde de haft skænderier med datteren over en længere periode, og situationen var blevet ved med at eskalere.
 
”Hun havde været væk i flere nætter i træk, og hun var holdt op med at gå med tørklæde. En dag fik vi et brev fra politiet om, at hun var blevet taget i at stjæle kondomer, og der stod det klart for os, at de havde sex sammen,” fortæller moderen i retten om baggrunden for drabet.
 
”Da jeg viste brevet til min mand, mistede han besindelsen,” fortsætter hun.
 
LÆS OGSÅ: Asylansøgere lyver sig kristne for at opnå asyl
 
Efter faderen så brevet, blev datteren nægtet at forlade huset, ligesom han begyndte at slå hende.
 
Det tyder efter sigende på, at drabet var overlagt, da forældrene sendte Lareebs 14-årige lillesøster hjem til nogle slægtninge dagen før drabet.
 
Moderen forklarede retten, at hun vågnede om natten og fandt sin mand på datterens værelse, hvor han havde hænderne rundt om hendes hals. Hun forklarede ydermere, at han var så dominerende, at hun ikke havde mulighed for at beskytte datteren.
 
Denne forklaring blev dog modsagt af den 14-årige lillesøster, der ikke mener, at moderen var undertrykt:
 
”Min mor var ikke kuet, hun kunne gøre præcis, som hun ville. Hun plejede at slå mig med en trækølle. Vi måtte aldrig tale om min søsters kæreste, og min far blev ved med at sige, at hun skulle tvangsgiftes i Pakistan,” forklarer den 14-årige ifølge det britiske medie Daily Mail.
 
Ifølge tilstedeværende medier skulle faderen angiveligt angre drabet:
 
”Hvis jeg kunne ændre det, der er sket, ville jeg gøre det. Min kone har bare gjort, som jeg har bedt hende om. Jeg elsker både hende og mine døtre,” fortæller han.
 
Tror du på, at faderen angrer mordet, hvis det var overlagt?
 
Dagens.dk
 
 
Tags: 
Nøgleord: