Kulde går ud over mænds penisser

Kulde går ud over mænds penisser

image title: 
Foto: Ruslan Huzau/123rf.com
Det kan godt være, at kalenderen siger marts, men vejret leder ikke ligefrem tankerne hen på solskin og varmere temperaturer. Tværtimod.

Udover at kulden kræver, at vi klæder os varmere på, så har det endnu en bagside for mændenes vedkommende. For en mands penis krymper ikke bare i koldt vand, men også når luften er kold. Det skriver Se og Hør.

Ifølge ugebladet siger en urolog til det amerikanske magasin ’Men’s Health’, at en penis faktisk kan krympe op til 50  procent i længden og mellem 20 og 30 procent i omkreds, hvis den bliver udsat for kulde.

LÆS OGSÅ: Overrasket? Mænd tænker på dette under sex

Darius Paduch, som er direktør for seksuelt helbred og medicin ved Weill Cornell Medicine forklarer, at det skyldes, at blodårerne trækker sig sammen, når man bliver kold, og dette begrænser blodgennemstrømningen til penissen, og resulterer i, at den bliver mindre.

Når kroppen bliver udsat for kulde, gør den alt for at beskytte de mest vitale organer, og til trods for, at mange mænd vil mene, at penis er et ret så vitalt organ, så kommer hjerte, lunger og hjerne altså i første række.

Heldigvis er tilstanden ikke permanent, og ligeså snart du kommer ind i varmen, vil den vokse sig til normal størrelse igen.

Hvad synes du, er det værste ved kulden?

Se og Hør 
 
Tags: 
Nøgleord: