Kunde hos youSee? Nu stiger priserne igen

Kunde hos youSee? Nu stiger priserne igen

image title: 
Francis Dean/123rf.com
YouSee skruer igen priserne i vejret, hvilket betyder, at du som kunde skal betale mere for din tv-pakke pr. 1. januar 2018. Det skriver Ekstra Bladet.

Hvis du har en fuldpakke, skal du af med tyve kroner mere om måneden, mens en grund- eller mellempakke vil stige med ti kroner om måneden. Samtidig vil mange bredbåndskunder også opleve en stigning på ti kroner.

Det er ikke første gang, at youSee hæver priserne for deres kunder. Man skal ikke længere tilbage end første kvartal, hvor youSee mistede 22.000 kunder som følge af en prisstigning.
 
LÆS OGSÅ: DR: 82% er genudsendelse, det går din licens til

YouSee forsvarer prisstigningerne med, at pengene skal bruges til nogle investeringer, der kan gøre deres produkter mere tidssvarende.

Med andre ord vil youSee i højere grad satse på streamingtjenester som eksempelvis Netflix og gøre dem til en del af kanalpakkerne.
 
Derudover bevirker en ny app til Android-baserede tv-apparater, at ens fjernsyn ikke behøver at være tilsluttet et kabelnetværk, men derimod kan få streamet indhold direkte fra boksen.

Det er alt sammen tiltag, som får kundernes priser til at stige.
 
Hvad tænker du om prisstigningerne?

Ekstra Bladet 
Tags: 
Nøgleord: 
Se debatter