Kvinde fik upassende brev fra sin læge

Kvinde fik upassende brev fra sin læge

image title: 
Foto: Oleg Dudko/123rf.com
De fleste er nok vant til en rimelig formel tone, når de modtager post fra deres læge. Derfor fik Astrid Pedersen Jørgensen sig også noget af en overraskelse, da hun fik et brev fra sin læge, efter hun havde bedt om en akut henvisning til behandling for søvnapnø.
”Patienten er borger i Lars Løkke Rasmussens socialistiske enhedsstat[Z1] , hvor hun bliver bedt om at aflevere 60 % af sin indkomst til staten, som til gengæld giver hende ydelser på niveau med Zimbabwe. Det gælder for denne patient som for alle andre, at der er ventetid for ydelser de har betalt det dobbelt for ift. borgere i almindeligt fungerende demokratier,” skriver lægen i brevet og fortsætter:

”Jeg foreslår at hun får sig selv og sine venner til at stemme på nogle ikke socialistiske partier ved næste valg.”

LÆS OGSÅ: Mand fik erstatning for fyring under barsel

72-årige Astrid Pedersen Jørgensen, som er kommet hos lægen gennem tre år, var noget forbavset over beskeden fra lægen.

”Jeg sad og var helt målløs. Jeg kunne slet ikke fatte det. Sådan noget kan man sgu ikke tillade sig at skrive til folk. Man bliver helt mundlam,” siger hun til ugeavisen.dk.

Den 72-årige kvinde fik for et par år siden indopereret en pacemaker og efterfølgende søgte hun behandling for søvnapnø. Da hun fik tilbudt en dato, som faldt over to måneder senere, foreslog patientvejlederen, at hun kontaktede sin speciallæge i Vejle i stedet, og fik ham til at indlægge hende akut.

To dage senere modtog hun det usædvanlige brev fra lægen.

”Så fik jeg det her beskidte brev. Jeg tænker, at han er tosset i hovedet. Det er jo ikke sendt for at hjælpe. Det han skriver, giver jo ingen mening. Jeg skal ikke til ham ørelægen mere. Ikke når jeg får sådan et møgfald der. Han siger mig intet nu. Jeg vil da ikke føle mig tryg ved ham mere, når han ikke gør noget for at hjælpe en,” siger Astrid Pedersen Jørgensen. 
 
Siden tog hun sagen i egen hånd og fik af andre veje behandling. 
 
Hun er vred over brevet, men vil ikke klage over speciallægen. Til gengæld vil hun heller ikke komme hos lægen mere. 
 
Er lægens tone i brevet i orden eller burde læger kun forholde sig formelt til sine patienter?

TV 2
 
Tags: 
Nøgleord: