Kvinde friede på forsiden af avis: Hvad svarede han?

Kvinde friede på forsiden af avis: Hvad svarede han?

image title: 
Foto: Antonio Guillem/123rf
Det er efterhånden blevet en tradition, at kvinder ”lovligt” må fri til kæresten den 24. februar i skudår. Det udnyttede flere end hundrede kvinder sig af i går, da de blev lyngift på Københavns Rådhus.
 
Et af frierierne var dog lidt udover det sædvanlige. 37-årige Rikke Thrane fra Tilst ved Aarhus havde nemlig valgt en noget utraditionel måde at fri til sin kæreste, Brian Nielsen, på.
 
Hun havde valgt, at frieriet skulle foregå på forsiden af en af Danmarks mest læste aviser, gratisavisen metroXpress. Hun var derfor også meget nervøs aftenen forinden:
 
”Da jeg gik i seng i går aftes, havde jeg det fysisk dårligt på grund af spændingen,” fortæller hun til metroXpress.
 
Det var også en noget overrasket kæreste, der kunne læse forsiden af gårsdagens avis:
 
”Først troede jeg, at det var sådan en avis, man kunne købe og designe selv på nettet som en gimmick. Så jeg begyndte at skrabe på forsiden for at se, om der ville ske noget,” siger Brian Nielsen.
 
Men hvordan gik frieriet, tænker du nok. Skal de giftes?
 
”Hun er en dejlig, omsorgsfuld og smuk kvinde, så jeg sagde selvfølgelig ja,” siger Brian.
 
Som regel er det bryllupsdagen, man husker tilbage på, men hverken Rikke eller Brian vil glemme frieriet lige foreløbigt:
 
”Vi har talt om, at der nok er nogen, som mener, det er en for personlig ting at gøre i avisen. Og jeg havde nok heller ikke gjort det, hvis ikke I havde spurgt mig. Men jeg synes, det var en fantastisk mulighed,” slutter Rikke af over for metroXpress.
 
Er det mandens pligt at fri, eller er det befriende med en dag som i går, der "tillader" kvinder at fri?
 
metroXpress
Tags: 
Nøgleord: