Kvinde tjente over 300.000 på at lyve om kræft

Kvinde tjente over 300.000 på at lyve om kræft

image title: 
Foto: Marc Dietrich/123rf.com

Med et spind af løgne fik 49-årige Pamela Jackson overbevist sin elsker om, at han var nødt til at give hende penge. Et beløb der løb op i 38.000 pund, som svarer til omkring 326.000 danske kroner. Blandt andet bildte hun manden ind, at hun havde kræft og havde brug for penge til behandling over en fireårig periode.

Derudover fortalte hun manden løgne om, at hun var blevet røvet, at hendes bror døde, at hun blev truet af en lånehaj, at hendes niece havde været involveret i en alvorlig bilulykke.

Det var først, da hendes forlovede mødte elskeren, mens Pamela Jackson var i New York, at løgnene så småt begyndte at blive afsløret.


LÆS OGSÅ: Midt i sorgen: Død baby brændt af hospitalet

Ifølge anklager i sagen, Ian Windridge, fortsatte affæren mellem de to parter på det grundlag, at elskeren gav Pamela Jackson pengebeløb eller materielle goder.

”Hver gang skaffede han penge til hende. Han solgte endda en veteranmotorcykel for at skaffe pengene. Ved en anden lejlighed lånte han penge fra en tredjepart,” siger anklageren.

Pamelas løgne blev afsløret i marts 2015, da hun arrangerede, at elskeren skulle passe hendes hunde, mens hun var i New York. Anklageren fortæller, at offeret her havde ringet til Pamela Jackson, da hundene var besværlige. Hun arrangerede, at hendes forlovede skulle komme og hente hundene og herfra blev løgnene så småt afsløret.

I retten kom det frem, at Pamela Jackson ikke tidligere er dømt, og hun har i sinde at betale offeret alle pengene tilbage.

”Hun (Pamela, red.) kæmper med, hvad hun har gjort. Hun er blevet udstødt af sine venner og familiemedlemmer, og hendes forlovede er gået fra hende”, fortæller forsvarer i sagen, Eugene Hickey, og fortsætter:

"Offeret var villig til at udlevere penge for at vinde hendes kærlighed, og hun udnyttede ham. Hun kommer til at betale tilbage hver eneste krone, han mener, at han er berettiget til.”

Advokat i sagen Sally Hancox udtalte til Jackson:

"Du er ansvarlig for at begå og gennemføre frygteligt bedrageri over en fireårig periode. Det var nøje gennemtænkt bedrag. Løgn på løgn, detaljer på detaljer, for at sikre dig at offeret ikke stoppede med at give dig betydelige mængder af penge. Du fortalte ham, at du var blevet diagnosticeret med kræft i rygsøjlen. Forestil dig, hvor hjerteskærende det har været for ham at høre. Det hele var en løgn for at få pengene til dig selv. "

Pamela Jackson blev udover en fængselsstraf dømt til at betale 38.848 pund. 

Kunne du finde på at lyve for at få penge?

Metro
 


Tags: 
Nøgleord: