Kvinder har krav på at få fostre udleveret

Kvinder har krav på at få fostre udleveret

image title: 
Foto: Zoya Fedorova/123rf.com
Kvinder har krav på at få fosteret udleveret, hvis de får foretaget en provokeret abort på et af landets sygehuse. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Der skal dog være tale om et foster, der er mere end 22 uger gammelt, eller hvis det har vist livstegn efter fødslen. Hvis fosteret er yngre, har der indtil nu ikke været nogle faste retningslinjer for, om man kunne få fosteret udleveret.

En kvinde på Odense Universitetshospital blev derfor nægtet at få udleveret sit foster, da hun fik foretaget en provokeret abort i ottende uge af sin graviditet.

I en redegørelse til Folketingets sundhedsudvalg kalder Sundhedsministeriet hændelsen for en fejl, og fastslår, at forældre har krav på at få udleveret et aborteret foster, uanset hvor gammelt det er.

LÆS OGSÅ: Sendte højgravid hjem: Dagen efter var barnet dødt

Ifølge Kristeligt Dagblad mener Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der er næstformand i Jordemoderforeningen, er det glædeligt, at der er kommet klare retningslinjer for, hvornår man kan få udleveret fosteret. Hun kalder det for ’væmmeligt’, at der har været tilfælde, hvor mødre er blevet nægtet udleveringen af deres fostre.

Også Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo mener, at kvinder har ret til at få udleveret fostret uanset alder.

”Hvis man skal udlevere det, så skal det være for, at det kan behandles respektfuldt. Det kan være i respekt for kvindens eller mandens ønske, når de går igennem en proces, hvor de mindes det, som ikke blev deres barn i den her omgang,” siger hun ifølge DR.
 
Ifølge hende ændrer det ikke sagens etiske spørgsmål, om kvinden selv har valgt at abortere fostret:
 
”Når en kvinde har ønsket sig at få et barn, som selvfølgelig er rask, og hun så vælger en abort, så gør det ikke hendes sorg mindre,” siger hun og fortsætter:
 
”Kvinden kan vælge at abortere af mange grunde. Man skal respektere, at mennesker har forskellige baggrunde for at træffe nogle valg, som samfundet i øvrigt bakker op om, hvis fostret har en svær misdannelse”.
 
Ifølge Fyens.dk har man tidligere på Herlev Hospital og en række andre sygehuse kremeret fostrene og nedsat dem i fællesgrave på kirkegårde.

Kan du forstå, at kvinder vil have udleveret deres døde fostre?
 
Fyens.dk 
Kristeligt Dagblad 
DR 
Tags: 
Nøgleord: