Kys smerten væk: Sådan reducerer du allergi

Kys smerten væk: Sådan reducerer du allergi

image title: 
Foto: edma/123rf.com
Ah, så er foråret for alvor ved at springe ud. Man skal ikke længere pakkes ind i vintertøj, og det kræver ikke længere en dyb indånding at begive sig ud, fordi man frygter at få en lussing i form af et koldt vindstød klasket i ansigtet. Er det ikke dejligt?

Måske ikke for alle. For forår betyder også løbende næse, røde, kløende øjne og store nyseture for en stor del af de danskere, som lider af høfeber.

Men ifølge Bente Klarlund, der er overlæge på Rigshospitalet og sundhedsekspert i Politiken, er der godt nyt på vej. Specielt for dem der flyver rundt på en lyserød sky af forelskelse. Undersøgelser viser nemlig, at lange og intense kys har positiv effekt på allergiske reaktioner.

En japansk allergolog ved navn Kimata har modtaget den alternative Ig Nobelpris for forskning i de medicinske effekter af at kysse. Japaneren samlede tre grupper af mennesker. En gruppe havde høfeber, en anden havde allergisk eksem og sidste gruppe havde slet ikke allergier. Alle fik lavet en hudtest for at tjekke deres reaktioner på cedertræspollen, som tit forekommer i Japan, samt husstøvmider.

LÆS OGSÅ: Nu skal du vente længere på dine breve

Da forsøgspersonerne havde kysset intenst i 30 minutter, mens de hørte Celine Dion, der sang kærlighedsballader, lavede man atter en hudtest. Her fandt Kimata ud af, at det at kysse reducerede det allergiske respons blandt personer med eksem og høfeber, hvor der til gengæld ikke skete noget hos dem uden allergi.

Bente Klarlund forklarer at mennesker slet ikke burde reagere på pollen, men at kroppen ved høfeber fejltolker de små pollenkorn og fyrer en ladning specifikke IgE-antistoffer af sted, for at bekæmpe den indtrængende pollen. Når cellerne så opfanger et pollen, som der ellers er dannet antistof imod, frigiver de histamin, der giver de symptomer, som forbindes med høfeber.

Vi burde faktisk slet ikke reagere på pollen, men hos mennesker med høfeber fejlfortolker kroppen de små pollenkorn og fyrer en ladning specifikke IgE-antistoffer af sted for at bekæmpe den indtrængende pollen. Når cellerne opfanger et pollen, som der er dannet antistof imod, frigiver de histamin, der giver de symptomer, man forbinder med høfeber.

Japanske Kimata kunne dog kun vise, at kysseriet hæmmer IgE-antistofferne, men ikke hvorfor og hvordan.

Er du en af de mange danskere med allergi, og hvad gør du for at holde det nede?

Politiken
 
Tags: 
Nøgleord: