Læge: Sæd i patients ansigt var et uheld

Læge: Sæd i patients ansigt var et uheld

image title: 
Foto: Yuriy Klochan/123rf.com
Den amerikanske læge, David Newman, bedøvede angiveligt den kvindelige patient, inden han ejakulerede ud over hendes ansigt på Mount Sinai Hospitalet i New York.
 
Dog påstår den 44-årige læge, at der er tale om en misforståelse, da han masturberede alene i et andet rum på hospitalet, og at sæden ved et uheld endte på patienten.
 
Newman fortalte til politiet ved afhøringen:
 
”Jeg er flov, for jeg onanerede i loungen, og der er en mulighed for, at sæden er havnet på hendes tæppe via mine hænder,”
 
Han foreslog også, at der kunne være tale om et andet scenarie:
 
”Eller er sæden blevet overført fra min hånd til hendes ansigt, da jeg behandlede hende.”
 
Ifølge anklageren i sagen blev DNA-testen taget kort tid efter, overfaldet fandt sted og DNA’en matchede David Newmans.
 
Derudover skulle Newman angiveligt have givet patienten en ekstra dosis morfin, selvom det allerede var blevet givet af en sygeplejeske, hvilket anklageren kalder for ”en absolut krænkelse af hospitalsprotokollen.”

LÆS OGSÅ: Nyt forslag: Forbyd rygning i fængselsceller
 
Siden anklagen er blevet offentliggjort, er yderligere tre kvinder i alderen 18-21 år stået frem og fortalt, at lægen har taget på deres bryster over sommeren og efteråret i 2015.
 
En kom til hospitalet med en forkølelse, en anden for eksem i øjenbrynet og den tredje kom med hovedpine.
 
”Der er simpelthen ingen medicinsk grund til at røre ved kvindernes bryster i disse tilfælde,” udtaler anklageren i sagen, som har tilbudt David Newman fire år i fængsel, hvis han tilstår første anklage. Dog har forsvarsadvokaten i sagen, Susan Necheles, afslået tilbuddet og sagt:
 
”Hr. Newman nægter sig skyldig i alle disse anklager. De er ikke sande. Denne sag lader til at blive en sag, som kommer for retten.”
 
Lægen er ikke længere ansat på hospitalet.
 
Har du nogensinde mistænkt en læge for at gå over stregen i sit embede?
 
Metro
 
Tags: 
Nøgleord: