Lægemangel raser i dele af Danmark

Lægemangel raser i dele af Danmark

image title: 
Foto: 18percentgrey/123rf.com
Det har længe været kendt, at det er svært at tiltrække praktiserende læger, når der bliver en stilling ledig i mindre bysamfund i Danmark.
 
Men nu er det kommet frem, at større byer også har problemer med at finde læger nok.
 
Dette skriver Metroxpress.
 
Jyllandsposten og Praktiserende Lægers Organisation har lavet en undersøgelse, som viser, at specielt Randers, Esbjerg og Aalborg er i problemer. Randers har fem ubesatte ydernumre, som kun opslås, når der mangler en sundhedsperson i et område. Tallet for Esbjerg og Aalborg er henholdsvis fem og seks.
 
LÆS OGSÅ: Radikale vil indføre statskontrolleret hashsalg
 
”Det er en ond spiral, der sættes i gang, når der mangler læger. De øvrige læger i byen får mere travlt, og det bliver sværere for patienterne at få en tid hos lægen, og udsigten til en praksis med mange patienter og aldrende kolleger får de unge læger til at holde sig væk,” siger Bruno Bundgaard Madsen, der er formand for de praktiserende læger i Randers.
 
Undersøgelser viser også, at der i hovedstaden er mangel på læger, specielt i de udsatte områder.
 
I Esbjerg og Aalborg er man nået frem til en løsning, hvor man har oprettet regionsklinikker, så alle har en mulighed for art komme til lægen.
 
Har du oplevet problemer med lægemangel i dit område?
 
Metroxpress