Læger: Stop hjemmelavede diagnoser

Læger: Stop hjemmelavede diagnoser

image title: 
Foto: Pixabay
Danskerne bruger i stigende grad internettet, når de føler sig syge eller tror de er syge. Denne jagt på en diagnose har den faglige betegnelse cyberkondri.
 
Men det er problematisk, når vi møder op til en konsultation hos lægen med vores egen hjemmelavede diagnose. Det kan endda skabe konflikter, fordi en forkert diagnose ofte fører til diskussion og overarbejde.
 
Det største problem ved at vi selv jagter og stiller en diagnose er, at vi risikerer at starte konsultationen på et helt forkert grundlag. Det fortæller Jette Dam-Hansen, som er praktiserende læge og næstformand for Lægeforeningen.
 
“Det er da dejligt at have velforberedte patienter, men det kan betyde, at man starter et forkert sted, fordi patienten allerede har fundet en diagnose, som måske ikke er den rigtige,” siger hun til DR.
 
LÆS OGSÅ: Har du tandlægeskræk? Her er kuren!
 
Det er fint at søge oplysninger på internettet, når man i forvejen har fået stillet en diagnose. Men det koster meget tid at behandle en patient, som allerede har besluttet sig for, hvad vedkommende fejler – og som tager fejl.
 
Når patienten og lægen sidder overfor hinanden med hver sin opfattelse af, hvad diagnosen er, kan det resultere i, at lægen skal overundersøge patienten.
 
Patienten bør i stedet overlade diagnosticeringen til lægen:
 
“Vi bruger alt for meget tid og krudt på at bekymre os om sundhed og sygdom. Måske skulle vi kigge ud af vinduet og se solen skinne og glæde os over at leve,” siger Jette Dam-Hansen.
 
Er du skyldig i at jagte oplysninger og diagnoser på internettet? Og er du nogensinde kommet til at stille din egen hjemmelavede diagnose?
 
DR
 

Tags: 
Nøgleord: