Læger: Trodser loven og uddeler pjækkebøder

Læger: Trodser loven og uddeler pjækkebøder

image title: 
Foto: Dmitriy Shironosov/123rf.com
Landets praktiserende læger er så trætte af udeblivende patienter, at mange af dem i dag opkræver et udeblivelsesgebyr, skriver TV2.
 
Dette sker på trods af, at både Danske Regioner og Sundhedsministeriet har fastslået, at der hverken står i lovgivningen eller overenskomsten, at lægerne må opkræve gebyrer.
 
Sundhedsminister, Sophie Løhde, fastslår at dette stadigvæk er ministeriets opfattelse:
 
”Derfor vil jeg også på det kraftigste opfordre de praktiserende læger til at undlade at opkræve gebyrer for udeblivelser. Og hvis der er læger, som alligevel vælger at gøre det, så vil jeg anbefale, at patienterne lader være med at betale.”
 
Det præcise omfang af praktiserende læger, der opkræver gebyrer er stadig ukendt, men TV2 bekræfter at mindst 35 læger på deres hjemmeside angiver, at der er udeblivelsesgebyr – typisk på mellem 100 og 250 kroner.
 
LÆS OGSÅ: 33-årig direktør havde 12-årig 'slavetøs'

En fynsk læge har oplevet positive resultater, efter han indførte udeblivelsesgebyrer på 250 kroner til patienterne, da op til fem patienter om dagen udeblev:
 
”Det er frustrerende at skulle sidde og vente på folk, der ikke melder afbud på nogen måde. Nogle gange er der sat 30-45 minutter af, og det er tid væk fra andre patienter, så vi vil gerne kunne udnytte vores dag bedre og mindske ventetiderne,” siger læge Lars Riisgaard.
 
Men formand for Danske Patienter, Camilla Hersom, er ikke enig i denne politik, og mener, at lægerne skal lade være med at gå imod loven og uddele udeblivelsesgebyrer:
 
”Læger kan ikke bare bedrive selvtægt og give sig til at kradse bøder ind, fordi man synes, at det er urimeligt, at folk udebliver.”
 
Hvad synes du? Er det i orden, at lægerne uddeler udeblivelsesgebyrer på trods af, at det er ulovligt?

TV2