Lærere går over stregen på Facebook

Lærere går over stregen på Facebook

image title: 
Foto: Pixabay
I Facebookgruppen ‘Lektie Hjælp Matematik’ kan elever få helt konkrete svar på opgaver af gymnasielærere. Politiken har kendskab til, at mindst otte lærere hjælper eleverne i gruppen i varerende grad.
 
Eleverne kan få udførlige svar på opgaver, de skal løse og i andre tilfælde henviser lærerne til videoer på internettet og bøger.
 
Den kontroversielle opgavehjælp foregår side om side med elever, som ikke har noget problem med at betale andre mennesker for at lave deres opgaver. Det skriver Politiken.
 
Både rektorformanden og lærerformanden mener ikke, at lærerne overhovedet bør være på siden:
 
“Jeg synes, at lærerne går for langt i nogle af eksemplerne,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, til Politiken.
 
LÆS OGSÅ: Mobning stortrives i folkeskolen
 
Eksempelvis skriver en frustreret elev, at hun er “helt blank” på en bestemt matematik-opgave, som hun tidligere selv har lavet, men som hun misforstod. Gymnasielæreren skriver tilbage: 'Jeg har sendt dig en venneanmodning, så kan jeg sende dig et dokument. Du kan bare unfriende mig bagefter'.
 
I et andet eksempel beder en elev om hjælp til en mundtlig eksamen, hvor en lærer herefter svarer helt konkret og præcist på, hvad eleven skal skrive på tavlen og hvad eleven skal sige til eksamen.
 
“Hvis eleven sidder og er til eksamen, medvirker lærerne til snyd, og det må man selvfølgelig ikke. Det er helt uacceptabelt. Det lyder for mig fuldkommen vanvittigt, at man som gymnasielærer vælger at hjælpe en elev, der skriver, at vedkommende har et eksamensspørgsmål,” siger Annette Nordstrøm Hansen til Politiken.
 
LÆS OGSÅ: Nu skal dit barn pines endnu længere
 
Anne-Birgitte Rasmussen, som er formand for Danske Gymnasier, er af samme holdning:
 
“Lærerne skal tænke sig rigtig, rigtig godt om. De kan ikke være sikre på, om de i virkeligheden hjælper eleven til at gøre noget ulovligt, hvis det er under en eksamen.”
 
Efter at Politiken har kontaktet lærerne, er en række indlæg på Facebook blevet slettet.
 
Hvad er din mening om Facebookgruppen? Går lærerne for langt?
 

TV2
Tags: 
Nøgleord: