Løkke: Fjern SU’en fra de unge

Løkke: Fjern SU’en fra de unge

image title: 
Foto: Lars Løkke Rasmussens Twitter-profil
Lars Løkke besøgte onsdag morgen Espergærde Gymnasium og HF, hvor han ytrede en meget kontroversiel mening. Han sagde til eleverne, at SU’en – eller ‘cafépenge’ som han kalder det - for hjemmeboende bør fjernes, og i stedet bruges på bedre undervisning i skolerne. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
 
Statsministerkandidaten var dog hurtig til at understrege, at denne ytrning helt og holdent var hans egen personlige mening, og ikke et udtryk for partiet Venstres holdning.
 
“Så I kan sove roligt om natten. Det bliver nemlig ikke til noget. Det er min egen holdning og helt private opfattelse,” sagde Lars Løkke Rasmussen til eleverne.
 
LÆS OGSÅ: Birthe Rønn giver øretæver til levebrødspolitikere
 
“Jeg mener, det er et moderne forældreansvar at sørge for at give sine børn en uddannelse,” sagde Lars Løkke og fortsat:
 
“Og jeg har svært ved at se, hvorfor min søn, der går i HTX, skal have cafépenge.”
 
Før valget foreslog Venstre at skære i den hjemmeboende SU for unge mellem 18 og 20 år.
 
Undervisningsminister Christine Antorini skriver på Twitter: “Jeg synes, det er en dårlig idé, Lars Løkke har fået om at fjerne SU for unge hjemmeboende på uddannelse.”
 
Hvad er din holdning til afskaffelse eller regulering af den hjemmeboende SU?
 
TV2
 

Tags: 
Se debatter