Landmand søger kærlighed: Ruud har fået en kæreste

Landmand søger kærlighed: Ruud har fået en kæreste

image title: 
Foto: Kostic Dusan/123rf.com
I tv-programmet ’Landmand søger kærlighed’ har fem landmænd datet kvinder i jagten på kærligheden. I programseriens sidste afsnit valgte den 22-årige landmand Ruud at tage Emma med på den afsluttende romantiske weekend i Skagen.
 
Men selvom alt så rosenrødt ud, så blev det ikke til noget efter kameraerne blev slukket.
 
”Et par uger efter optagelserne vendte det 180 grader. Jeg fandt ud af, at hun var en helt anden person, end den jeg havde lært at kende. Hun var alligevel ikke min type, hun går rigtig meget i byen, så der var nogle personlige ting, som jeg ikke var så interesseret i,” fortæller han til BT.
 
Men nu har Ruud alligevel fundet kærligheden.
 
LÆS OGSÅ: Derfor skal du friturestege dine grøntsager
 
Han mødte Malou på en festival i sommer, og er blevet smaskforelsket. Og selvom Ruud har fået mange tilbud efter programmets afslutning, så tyder det på, at Malou er hans perfekte match.
 
”Det er jo egentlig fedt nok at have fået så mange tilbud, der er bare ikke så mange, der er interesserede i at have en kæreste, der er så bundet til sin gård. Og jeg kan jo heller ikke være sammen med dem alle sammen, for det bliver noget værre gris. Malou er selv inden for erhvervet og bor selv ude på landet, så det passer ret godt,” fortæller Ruud.
 
For Malou er det en lettelse, at de nu officielt kan kalde sig et par.
 
”Jeg synes ikke, det har været så galt, men jeg kan godt forstå, at hun synes, det har været lidt træls, at jeg skulle gå og gemme hende. Og når det så vælter ind med sms'er fra piger, så har hun ikke haft lyst til at se dem,” fortæller Ruud til BT.
 
Følger du med i ’Landmand søger kærlighed’?

BT