Linse rasende: ”Du har pisset på den forkerte datter”

Linse rasende: ”Du har pisset på den forkerte datter”

Sponsoreret indhold

I en klumme i Ekstra Bladet lørdag, gav Karen Thisted udtryk for sin modstand over for Linse Kesslers afdøde mor, Ann-Patricia Christiansen, der er bedre kendt som ’Mopper’ i realityserien ’Familien fra Bryggen’.
 
”Linse var blevet tvangsfjernet fra hende, hvis hendes opvækst havde fundet sted i dag. Linses hjerteskærende beretninger om barndommen på Bryggen har gjort, at jeg aldrig har kunnet tåle synet af Mopper. Hun drak som en havnearbejder på Bryggens værtshuse, og den arme Linse var alle nætter overladt til sig selv og Moppers ligegyldighed. Sikken en kold kvinde der kan efterlade sit barn til ensomhed,” skrev Karen Thisted.
 
Men denne kritik faldt ikke i god jord hos Linse:
 
”Karen Thisted, denne gang fik du pisset på den forkerte datter! Du kommer til at gi os en undskyldning, på den ene eller den anden måde,” skriver Linse Kessler i et opslag på Facebook lørdag.
 
LÆS OGSÅ: Du kan blive afhængig af ost
 
I Facebookopslaget fortæller bryggepigen, at hendes venner og familie har opfordret hende til at lade sagen ligge, men dette kunne Linse ikke, fordi, som hun også pointerer i opslaget, Karen Thisted aldrig mødt Mopper.
 
”Men jeg kan sgu ikke lade den ligge, det er så ondt og modbydeligt, og Karen skal lære, En gang for alle, at hun KAN løbe ind i den forkerte, mig, som ikke har tænkt sig at lade noget som helst ligge,” skriver hun.
 
Opslaget har fået over 8300 reaktioner fra Linses følgere, hvor flertallet bakker op om hende.
 
”Hvilken kun du og Mikkel kan vide noget om / skal have en holdning til… I elsket og forgudet hende, så helt skidt kan det ikke være. Dejligt, med en datter som kæmper igen,” skriver Stella Gissel ifølge BT.
 
Mopper blev i maj ramt af en alvorlig sygdom, som blev offentliggjort af Linse Kessler ved et pressemøde i september. Siden da har Mopper været indlagt på Rigshospitaler inden hun den 21. november 2016 gik bort.
 
Ann-Patricia blev 78 år gammel, og efterlader sig tre børn, tre børnebørn og et enkelt oldebarn.
 
Er du enig med Linse?
 
BT