Lisbeth Østergaard afslører vildt bryllupstema

Lisbeth Østergaard afslører vildt bryllupstema

image title: 
maximkabb/123rf.com
Lisbeth Østergaard og hendes mand Ralf Christensen er store fans af filmen ’Star Wars’.

”Jeg har hele benet fyldt med 'Star Wars'-tatoveringer. Det startede for syv år siden, og så har jeg fået en ny om året. Jeg har blandt andet Dødsstjernen på knæet,” fortæller Ralf Christensen til BT.

Parrets passion for ’Star Wars’ er så stor, at parret i sin tid valgte at temaet til deres bryllup skulle være Star Wars.

”Til vores bryllup havde Ralf hyret en pianist til at spille dødsmarchen fra ’Star Wars’, da vi gik ud af kirken i stedet for den sædvanlige bryllupsmarch,” fortæller Lisbeth Østergaard til BT og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Du betaler millioner for royalt guldbryllup
 
” Og udenfor stod folk i ’Star Wars’-kostumer klar til at tage imod os.”

Derfor er parret heller ikke i tvivl om, hvilke ’Star Wars’ karakterer de selv minder mest om.

”Jeg er nok Yoda. Jeg kan godt føle mig gammel nogle gange. Da jeg i dag lavede risengrød og den kogte over tre gange, følte jeg mig dog lidt mere klodset som Jar Jar Binks,” fortæller Lisbeth, mens Ralf supplerer:

”Jeg arbejder som pædagog og kan relatere til hele historien om Anakin Skywalker, der først er god, så bliver han til den onde Darth Vader og så bliver han god igen.”

Hvad tænker du om parrets bryllupstema?

BT 
Tags: 
Nøgleord: