Livsfarlig røgfri tobak er populær blandt unge

Livsfarlig røgfri tobak er populær blandt unge

image title: 
Foto: emmoth/123rf.com
Flere tusinde unge benytter sig dagligt af den lille tobakspose, som udsender nikotinen fra dens placering under læben.

Den har hidtil været nærmest usynlig, men har på de seneste 10 år udviklet sig til en trend hos de unge.

En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Metroxpress, viser, at omkring hver femte mand mellem 18-29 år har brugt snus det seneste år. Det svarer rundt regnet til cirka 80.000 snusbrugere.

Det tyder dog på, at antallet af snusbrugere er væsentligt højere, fordi medier i de seneste par måneder har berettet om brugen af snus på ungdomsuddannelser og sågar folkeskoler. Det betyder altså, at tobakken, som er ulovlig at sælge i Danmark, også bliver brugt blandt unge under 18 år.

Den stigende tendens bekymrer Kræftens Bekæmpelse.

”Snus er kræftfremkaldende – det kan give kræft i bugspytkirtlen, som er en af de kræftformer med de dårligste prognoser – men hovedproblemet er, at man bliver afhængig af nikotin, og det kan blive en indgang til at bruge andre former for tobak,” siger Niels Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse.

LÆS OGSÅ: Nu kan du roligt drikke mere rødvin

Niels Kjær undrer sig i den forbindelse over, hvorfor myndighederne endnu ikke har taget ansvar for problemet. Først og fremmest ved at sætte en stopper for det ulovlige salg, og efterfølgende igangsætte kampagner der skal gøre de unge opmærksomme på alvorligheden.

Disse tiltag er allerede gældende i Norge og Sverige, hvor man ihærdigt forsøger at oplyse ungdommen om tobakkens mulige konsekvenser, der for eksempel kan være kræft og nikotinafhængighed.

”Vi har ingen borgerrettede indsatser i øjeblikket, men vi følger området,” siger Nina Krogh Larsen, akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen.

Hun nævner hertil, at styrelsen formodentligt har et overblik over skaderne af snus i løbet af 2016.

Hvilket ansvar har myndighederne i sådanne tilfælde? – burde de allerede nu forsøge at forbygge skader?

MX 
 
Tags: