Lotto-millionær kimet ned af håbefulde danskere

Lotto-millionær kimet ned af håbefulde danskere

image title: 
Foto: kasezo/123rf.com
I onsdags vandt Ægteparret Aase og Leif Sommer den lette sum af 114 millioner i Eurojackpot. Det blev fejret i SuperBrugsens kiosk afdeling, hvor det ældre par havde valgt at stå frem i offentligheden.

Pressemødet var særdeles usædvanligt, fordi det er sjældent at lotto-millionærer vælger at stå frem i offentligheden. Aase var dog ikke blank for at tale med pressen, hvor hun fortalte, at hun og manden var nødt til at dele deres glæde med omverdenen.

“Det er stadig uvirkeligt. Nu har jeg lige været nede i Brugsen, og jeg tænkte på, om jeg turde gå der ind. Men jeg fik lov til at gå for mig selv lige ind til, at jeg kom hen til kassen, hvor der var en jeg kendte, som sagde tillykke. Men det var det, for så begyndte vi at tale om noget helt andet,” siger Aase Sommer, da BT torsdag aften fanger hende på telefonen i parrets hus i Ølsted.

LÆS OGSÅ: Datingsider ansætter studenter til at oprette falske profiler

Men selvom ægteparret føler sig godt behandlet efter, at de valgte at stå frem i offentligheden, så har det ifølge Aase ikke været en dans på roser. Hun er flere gange blevet kontaktet af flere, som ønsker del i de mange millioner.

“Først var der en, der ville have os til at investere i noget, og så var der en, der havde skimmelsvamp, og en der var gift med en ludoman. Hun startede blidt, men så begyndte hun at tale grimt til mig. Det er så åbenbart bagsiden af medaljen ved at stå frem,” forklarer Aase Sommer.

Parret har forleden haft besøg af en økonomisk rådgiver fra Danske spil.

“Vi har talt med en rådgiver fra Danske Spil i dag, og så må vi se at få gjort et eller andet med de mange penge. Lige nu stå checken bare henne ved siden kommoden, hvor vores to katte ligger og sover. De må være Danmarks rigeste katte. Det er helt surrealistisk. Det er ligesom en film,” siger Aase Sommer.

Hvis du vandt så mange millioner, ville du så stå frem?

BT 
Tags: