Louise-sagen: "Det er ikke et dobbeltdrab"

Louise-sagen: "Det er ikke et dobbeltdrab"

image title: 
Foto: Zoya Fedorova/123rf.com
For knap en uge siden blev Louise Borglit dræbt med adskillelige knivstik i Elverparken i Herlev. Men hendes forældre og søskende mistede ikke kun en datter og en søster. De mistede også et barnebarn og en nevø.
 
Louise havde nemlig få uger til termin, og et så udviklet foster ville i de fleste tilfælde have overlevet en for tidlig fødsel.
 
LÆS OGSÅ: Tragedie: Gravid kvinde brutalt myrdet
 
Men den ukendte gerningsmand vil ikke blive tiltalt for dobbeltdrabet, selvom han i princippet har taget to liv.
 
”Juridisk set kan drab på en gravid kvinde ikke bedømmes som dobbeltdrab, for et foster er først beskyttet af paragraffen om manddrab efter at være blevet født,” fortæller professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard til Ekstra Bladet og tilføjer:
 
”Men hvis gerningsmanden var klar over, at kvinden var gravid, vil det selvfølgelig være en særdeles skærpende omstændighed ved strafudmålingen.”
 
Louise Borglit var gravid i syvende måned, men blev dræbt, mens hun luftede sin søsters hund Maggi en mørk og regnfuld aften i sidste weekend.
 
Ifølge politiet var Louise Borglit 'synligt gravid' og iklædt sin svogers regntøj.
 
Burde loven laves om, så gerningsmanden kan blive straffet for begge mord?
 
Ekstra Bladet 
 
Tags: 
Nøgleord: