Luksusfælden-deltager: Vi er utilfredse

Luksusfælden-deltager: Vi er utilfredse

image title: 
Foto: Dmitriy Syechin/123rf.com
I tv-programmet ’Luksusfælden’, der omhandler danskere, hvis økonomi er løbet af sporet, mødte man i sidste uges afsnit Morten og Maria, som med eksperternes hjælp kom tilbage på sporet.

Maria var stoppet med at betale af på sin gæld på 609.000 kroner, og kæresten Morten nægtede at hjælpe med at betale den ud – også selv om han havde mulighed for det.

Det fik eksperterne dog rodet bod på, idet at Maria nu er gældfri om fem år, hvis parret holder budgettet, hvilket de gør indtil videre.

”Det går rigtig godt. Jeg skriver ikke tingene ned længere, men jeg har fået en budgetkonto, hvor det hele kører over. Så der er styr på det, og vi holder budgettet, og jeg forventer, at jeg er gældfri på de fem år, som eksperterne kom frem til,” siger Maria til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Keld og Hilda vender hjem til Danmark

Selvom eksperterne var imponerede over deres indsats, var det ikke alle aspekter af oplevelsen der var positiv.

”Vi har det ikke godt med, at vi har deltaget i ‘Luksusfælden’. Det er jo et træls program at medvirke i, og alt det med økonomi er ekstremt tabubelagt. Så det er vi ikke så glade for,” fortæller Maria og understreger, at det ikke betyder, at de ikke sætter pris på hjælpen.

”Vi er yderst taknemmelige for eksperternes hjælp. Vi havde ikke klaret det, hvis de ikke var kommet. Og det er jo super dejligt, at jeg er gældfri om fem år. Det er fantastisk.”

I øjeblikket er Maria gravid i 12.uge, og derfor kan hende og Morten nu se frem til at blive forældre engang i starten af det nye år.

Følger du med i Luksusfælden?

BT 
 
Tags: