Lundins advokat: Frikendelse af skyldige er retfærdigt

Lundins advokat: Frikendelse af skyldige er retfærdigt

image title: 
Foto: Joerg Hackemann/123rf.com
“Den retfærdige dom er oftest den mildest mulige dom – det kan være fra den lavest mulige straf til en frifindelse. Og det er også retfærdigt at blive frifundet, selvom man er skyldig, hvis man ikke kan bevise, at pågældende er skyldig,” siger Karoline Normann i Go’ Morgen Danmark på TV 2 torsdag morgen.

Hun er blandt andet forsvarsadvokat for Peter Lundin, der i dag hedder Bjarne Skounborg.

Han er idømt livsvarigt fængsel for mordet på sin kæreste og hendes to sønner på 10 og 12 år.

Det er imidlertid ikke noget, Karoline Normann lader sig påvirke af.

Som forsvarsadvokat skal man nemlig kunne forsvare selv de værste kriminelle, siger hun og forklarer, at man ikke kan skelne mellem, hvilke former for kriminalitet eller forbryder man vil og ikke vil forsvare.

Karoline Normann understreger dog, at hun i sit job ikke forsvarer pædofili, terror eller drab, men at hun forsvarer den tiltaltes rettigheder og sørger for, at de får en retfærdig rettergang.

Der er ingen grænser for, hvem hun ville forsvare sige, og fortæller, at hun ville forsvare Anders Breivik, som dræbte 77 mennesker i en massakre i Oslo og på øen Utøya i 2011.

Hun kalder det ligeledes en “sejr for retssikkerheden”, hvis en skyldig gerningsmand bliver frifundet, fordi man ikke har tilstrækkelige beviser mod ham.

Hvad er din holdning til Karoline Normanns udtalelser?

BT
Tags: