Må en dronning heile?

Må en dronning heile?

image title: 
Foto: The Sun
På gårsdagens udgave af det engelske sladderblad The Sun kunne man se en heilende, syv-årig dronning Elizabeth. Billedet er fra 1933 og dermed over 80 år gammelt.
 
Billedet, som er fra en 17 sekunders video, der ikke tidligere har været tilgængelig for offentligheden, viser, at dronningen står sammen med sin lillesøster og sin mor, som også rækker armen i vejret til nazi-hilsen. Hendes onkel, prins Edward, er også med på billedet. Han blev senere konge, men valgte at abdicere blot få måneder efter.
 
Ifølge avisen The Sun er der ikke umiddelbart noget der tyder på, at hverken dronningen eller hendes mor har været nazi-sympatisører. Men Edwards tilknytning til Hitler og fascisme er derimod bekræftet og veldokumenteret.
 
LÆS OGSÅ: Mini-istid vil ramme os meget snart
 
The Sun har efter offentliggørelsen af billedet fået massiv kritik, som fortsat spreder sig på de sociale medier, heriblandt især Twitter.
 
Avisen er efterfølgende kommet med en forklaring på, hvorfor de har valgt at offentliggøre det kontroversielle billede. De har udtalt, at det er den daværende konge, Edward, som er den primære årsag til, at de har udgivet det.
 
De har snakket med adskillige historieeksperter, der mener, at billedet har en betydelig værdi i en historisk kontekst, fordi det netop siger mere om den mand, der var konge af England i 1936.
 
Hverken det engeleske kongehus eller det engelske folk er begejstrede for, at The Sun har offentliggjort billede. Kongehuset er tværtimod ‘skuffede’ over, at avisen har valgt at ‘udnytte’ det.
 
Flere mener, at dronningen ikke skal stå til ansvar for noget, hun gjorde som syv-årig.
 



 
Men hvad er din holdning? Skal dronningen stå til ansvar for, at hun heilede som 7-årig? Og er det i grunden okay, at The Sun har offentliggjort billedet?
 

MetroXpress
Tags: 
Nøgleord: