Mænd bruger neglelak: Se den tankevækkende grund

Mænd bruger neglelak: Se den tankevækkende grund

image title: 
Foto: YGAP/Instagram
Elliot Costello, der er direktør i velgørenhedsorganisationen YGAP, mødte under en tur til Cambodia den unge pige Thea.

Efter at have leget og pjattet hele aftenen, tegnede Thea et hjerte i Elliots håndflade og lakerede herefter alle hans negle blå.

Det har fået Elliot Costello til at starte kampagnen ”Polished Man”, der har til hensigt at sætte fokus på vold mod børn. Ifølge YGAP bliver 90 procent af verdens seksuelle voldshandlinger mod børn nemlig begået af mænd.

Kampagnen opfordrer mænd til at tage et foto af sig selv med den ene fingernegl lakeret og lægge op på de sociale medier med teksten ”PolishedMan”.

Organisationen har startet en fundraising-side, hvor man kan støtte projektet. Pengene vil ifølge organisationen gå til at øge opmærksomheden omkring emnet og til at tackle årsagerne til vold mod børn, sundhedspleje og støtte til ofre.

En talsmand fra organisationen udtaler til britiske metro.co.uk:

”At være en ’PolishedMan’ betyder, at man bekæmper voldelig adfærd og sprog, både lokalt og globalt.”

”Ved at fremme positive mandlige rollemodeller, der støtter lighed og børns rettigheder, kan vi skabe et fællesskab af mandlige foregangsmænd for forandring”.

Kvinder opfordres også til at deltage i kampagnen.

Hvad mener du om initiativet? Kunne du finde på at deltage?

Metro.co.uk
Tags: 
Nøgleord: