Mød den nye iPhone 11

Mød den nye iPhone 11

Ingen september uden en stor lancering fra Apple, og årets store begivenhed bød på en serie af tre nye iPhone-modeller fra en af verdens største producenter af smartphones. Her giver vi et hurtigt overblik over iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone Pro Max, og hvad de hver især indeholder.

Kamera med 2 eller 3 linser

En af de egenskaber, Apple trak oftest frem under selve lanceringen, var kameraet. Og det ser bestemt også ud til at Apple har fulgt med i timen, og set mod andre af de førende smartphone-producenter som Huawei og Samsung. Wide og Ultra Wide-linser er indbygget i alle tre modeller, mens de to store modeller, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max, også har en Telephoto-linse.

De har hver især deres egne funktioner, men komplimenterer også hinanden, så detaljer, farver og dybde i billederne kommer helt op i en professionel klasse, hvilket Apple i lanceringen gjorde meget ud af at klassificere deres nye kamera som.

Skærmen

Den stærkeste skærm nogensinde. Det er hvad Apple siger om den skærm, der sidder på alle tre modeller af den nye iPhone-serie. Udover at være vandtæt ned til 2 meter (4 for iPhone Pro og Pro Max) i op til 30 minutter, klarer iPhone 11 tilsyneladende også alle de udfordringer, den møder i løbet af en hård dag, såsom fald fra højder, at ligge i en taske sammen med andre hårde genstande.

Selve skærmene varierer fra model til model, og i iPhone 11 sidder der en 6,1” LED-skærm, mens der iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max sidder OLED-skærme på hhv. 5,8” og 6,5”

Mange farver

Som noget nyt kommer alle modeller i mange forskellige farver. Med iPhone 11 kan man vælge mellem grøn, blå, gul, rød, lilla, sort og hvid. iPhone 11 Pro og Pro Max kommer i Midnight Green, Space Grey, Silver og Gold. Der skulle dermed være mulighed for at kunne skille sig ud blandt andre på gaden.

Plads til det hele

Der skal naturligvis være plads til både apps, billeder og video, og selvom man kan lægge det meste over på cloudløsninger, vil der altid være en vis tryghed i også at have det vigtigste liggende på selve enheden.

De nye telefoner kommer med 64GB, 128GB og 256GB for iPhone 11, mens man med Pro og Pro Max kan vælge mellem 64GB, 256GB og 512GB. Priserne varierer efter mængden af lagerplads.

Lidt mere batteritid

Hver af modellerne får en opgradering af batterierne ift. sidste års modeller, og med muligheden for hurtig opladning, skulle man være væk fra strøm i lang tid, for ikke at have batteri til overs efter god brug af sin nye iPhone.

iPhone 11 skulle holde 1 times ekstra batteritid ift. iPhone XR, iPhone 11 Pro får 4 timers mere strøm ift. iPhone XS, mens iPhone 11 Pro Max får 5 timers ekstra batteritid overfor sidste års topmodel.
 
Modeller:
Egenskab iPhone 11 iPhone 11 Pro  iPhone 11 Max
Skærm 6,1” LCD Retina Display 5,8” OLED Retina Display 6,5” OLED Retina Display
Processor Apple A13 Bionic Apple A13 Bionic Apple A13 Bionic
Lagerplads 64GB, 128GB, 256GB 64GB, 256GB, 512GB 64GB, 256GB, 512GB
Kamera Dual-lens, 12MP front, Triple-lens med wide-understøttelse, 12MP front Triple-lens med wide-understøttelse, 12MP front
Pris Fra 6.299 kr. Fra 8.899 kr. fra 9.799 kr.

 
Tags: