Maddies forældre får kæmpeerstatning

Maddies forældre får kæmpeerstatning

image title: 
Foto: MyAngelG/Flickr.com
Hele verden fulgte med, da den 3-årige Madeleine McCann, også kendt som ’Maddie’, forsvandt fra et feriehotel i Portugal i 2007, og trods en intensiv efterforskning er det stadig ikke lykkedes at finde hende – hverken levende eller død.
 
I forbindelse med efterforskningen har der været mange anklager og teorier i sagen om Maddies forsvinden, og en af dem gik på, at det var hendes egne forældre, Kate og Gerry McCann, der stod bag forbrydelsen.
 
LÆS OGSÅ: Mor tævede søn for at redde ham
 
En af mændene bag anklagerne, portugisiske Goncalo Amaral, er nu blevet dømt til at betale en stor erstatning til det ulykkelige forældrepar. En domstol i Lissabon har dømt den tidligere politibetjent til at betale 606.000 euro (godt 4,5 million kroner) for injurier mod forældrene. Parret selv havde håbet på over 10 millioner kroner.
 
Retssagen kom efter, Amaral i 2008 udgav bogen ’Maddie: A Verdade da Mentira’ (Maddie: Sandheden bag løgnen), som beskyldte forældrene for selv at dræbe Maddie ved et uheld, hvorefter de gemte hende af vejen.
 
LÆS OGSÅ: Batman morder vil ikke dø
 
Udover erstatningen har retten forbudt videresalg af bogen, og forlaget bag har fået 60 dage til at returnere alle eksisterende kopier. Samtidig forbød de Valentim de Carvalho, der har lavet en dokumentar på baggrund af bogen, at sælge flere udgaver af filmen.
 
Forældrene er tilfredse med dommen og understreger, at sagen aldrig handlede om penge:
”Der har altid været fokus på injurierne mod vores andre børn og den skade, som sagen har gjort mod eftersøgningen af Madeleine,” lyder det fra Kate og Gerry McCann i en udtalelse.
 
Synes du, at erstatningen er passende i forhold til den forbrydelse, Goncalo Amaral har begået?

Ekstra Bladet
 
Tags: