For meget søvn kan slå dig ihjel

For meget søvn kan slå dig ihjel

image title: 
Foto: racorn/123rf
Forskere fra University of Warvick i den engelske by Coventry har i en ny undersøgelse slået fast, at det kan være livsfarligt at sove længe.

Undersøgelsen viser nemlig, at voksne, der sover over otte timer i døgnet, kan have 30 procent større chance for at dø tidligt. Det skriver engelske The Telegraph.

Voksne, der sover mere end otte timer i døgnet, karakteriseres som langtidssovende, og de, der sover i mindre end seks timer i døgnet, karakteriseres som kortidssovende.

De helbredsmæssige konsekvenser kan blandt andet være depression, hjerteproblemer og diabetes.

LÆS OGSÅ: Hvis høje lyde generer dig, så er du et geni

Langtidssovende havde ifølge Franco Cappuccio, professor i kredsløbsmedicin og epidemologi og en af bagmændene bag undersøgelsen, 30 procent højere risiko for at dø end de, der sov syv-otte timer. Risikoen for kortidssovende var øget med 12 procent.

Undersøgelsen bygger på over én million menneskers søvnvaner, og dataene spænder over et årti. Det er med andre ord en omfattende undersøgelse, hvis konklusion ifølge læge Gregg Jacobs fra Sleep Disorders Center på University of Massachusetts Medical School stemmer godt overens med tidligere undersøgelser: Syv timers søvn er det optimale for en voksen.

Får du nok søvn ifølge undersøgelsen? Hvor mange timers søvn får du?
 
MetroXpress

 
Tags: 
Nøgleord: