Milliarder udbetalt i fradrag: Snyder du også?

Milliarder udbetalt i fradrag: Snyder du også?

image title: 
Daniel Buus/123rf.com
Håndværkerfradraget er på seks år blevet flittigt brugt af danskerne, der har lavet over 3 millioner indberetninger, hvilket svarer til en skatteværdi på 8,8 milliarder kroner. Det skriver Finans.

Skat har uden større eftertanke eller nogen former for kontrol ladet de mange milliarder sive ud af statskassen, viser en opgørelse, som Finans har foretaget.

Med andre ord har den manglende kontrol givet danskerne rig mulighed for at snyde med indberetningerne og få lidt ekstra penge i lommen.

En undersøgelse foretaget af Skat i 2012 viste, at der var fejl i 6 procent af indberetningerne, mens 9 procent overhovedet ikke var fradragsberettiget. En del af de 28 milliarder kroner kan derfor være penge, der aldrig skulle være udbetalt.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Denne rejsetrend kan slå dig ihjel

Finansordfører for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht mener, at en stor del af danskerne, der har modtaget håndværkerfradraget, faktisk ikke har været berettiget, men ikke nødvendigvis har forsøgt at snyde systemet.

”Jeg tror, at der er rigtig mange, der giver helt op i forhold til at forstå reglerne, som er vanvittigt komplicerede. Der er ganske givet mange ting, der i dag bliver givet fradrag for, som aldrig ville være berettiget til et fradrag, hvis man kontrollerede det,”  siger han.

Skat vedkender ligeledes, at boligjobordningen, hvor borgerne selv indberetter deres fradragsberettigede ydelser, kan indebærer en risiko for snyd eller fejl, men understreger at de forsøger at prioritere, hvor behovet er størst.

”Skat foretager løbende en samlet prioritering af indsatsen ud fra risiko og væsentlighed samt ud fra en vurdering af, hvor effekten af indsatsen på skattegabet er størst. I boligjobordningen er det borgeren selv, der skal angive, at vedkommende har haft fradragsberettigede ydelser. Det indebærer en potentiel mulighed for fejl og misbrug,” skriver Skat til Finans. 

Hvad tænker du om Skat’s prioritering?

Finans.dk
 
Tags: 
Nøgleord: