Ministre i reklamer irettesættes

Ministre i reklamer irettesættes

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf
Både fødevareminister Dan Jørgensen og miljøminister Kirsten Brosbøll er at finde i Politikens annoncetillæg Madspild. Fødevareministeren med Stryhns leverpostej i favnen og miljøministeren, der skrev hvordan ”Unilever tilbyder goodiebags til restauranter”.

Under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen blev både Lene Espersen og Helge Sander irettesat efter at have ageret reklamesøjler for henholdsvis sild og it.

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen kræver nu, at statsminister Helle Thorning-Schmidt fortæller sine ministre, at de ikke må medvirke i reklamer. Til metroexpress siger han blandt andet:

”… Jeg vil derfor tage sagen op over for statsministeren og bede hende indskærpe reglerne over for ministrene. Og det bliver værre, når de i annoncetillæggene lader sig fotografere med bestemte produkter og fremhæver firmaer”.

Per Clausen bakkes op af Venstres Jacob Engel-Schmidt:

”Det her er helt klart reklame. Især Dan Jørgensen har tydeligvis svært ved at forstå grænsen, når han først reklamerer for IKEA, så optræder som Brugsuddeler og nu det her,” siger han til metroexpress, med reference til Dan Jørgensens optræden i et TV2-program.

Her deltog fødevareministeren i et program om sovevaner, som både var finansieret af og indspillet i IKEA.

Begge Fødevareministeriet og Miljøministeriet afviser dog kritikken og ser ikke noget problem i ministrenes ageren.

Hvad mener du om ministrer, der laver reklamer? Er der grænser for, hvad man som offentlig person kan tillade sig at reklamere for?

Metroexpress
Tags: 
Nøgleord: