Modeshow bruger levende mennesker som tasker

Modeshow bruger levende mennesker som tasker

Kult designer Rick Owens er kendt for sine kontroversielle modeshows og at sætte fokus på sociale spørgsmål såvel som på mode. På trods af dette formåede han at overraske publikum med sit seneste modeshow.

Under Paris Fashion Week var det nemlig ikke kun kvindelige modeller med tøj på, som imponerede på catwalken. Det var nemlig også kvindelige modeller med kvindelige modeller på.

Den ene model bliver ved hjælp af seler og spænder hængt op på den ande. Dette blev gjort i et forsøg på at skabe opmærksomhed på det tætte bånd, som kvinder har imellem hinanden.

LÆS OGSÅ: Urin brugt som dødbringende våben

Designeren forklarer, at det handler om omsorg, søsterkærlighed og moderskab.

“Kvinder, som opdrager kvinder. Kvinder, som bliver til kvinder, og kvinder som støtter kvinder - kvindeverdenen ved jeg kun meget lidt om, og jeg kan kun forsøge at underholde den på min helt egen måde,” siger Rick Owen til engelske Independent.

“Seler kan bruges til at tilbageholde, men i virkeligheden handler det mere om støtte. Selerne her bliver i stedet til kærlige bånd,” siger han.

Hvad mener du om idéen?

MetroXpress
Tags: