Mor brugte datters erstatning efter voldtægt

Mor brugte datters erstatning efter voldtægt

image title: 
Foto: kzenon/123rf.com
Som 11-årig blev den nu 21-årige Chantelle Jones voldtaget og gjort gravid af sin mors kæreste. Hun blev kendt som Storbritanniens yngste mor, da hun som bare 12-årig fødte en dreng. Efterfølgende fik hun en stor erstatning, som hendes mor nu er dømt for at stjæle fra.

Efter stedfaren blev fængslet, fik Chantelle en erstatning på 22.000 engelske pund, hvilket svarer til cirka 223.737 danske kroner. Erstatningen blev udbetalt til Chantelles mor, Beverley Bale, fordi Chantelle ikke var myndig endnu.

LÆS OGSÅ: Var utro, men konen nægtede at lade sig skille

På sin 18 års fødselsdag fik Chantelle 71.189 kroner, mens moren lovede, at hun ville få de resterende 152.548 kroner, når hun blev 21.

Da datoen for fødselsdagen kom, fik Chantelle dog kun 20.339 kroner, og nu mener datteren, at moren har brugt alle de resterende penge på sit nyligt overståede bryllup, som efter sigende kostede over 100.000 kroner.

”Hun har svigtet mig for sidste gang. Jeg har ikke kun mistet min barndom, men også mit barn, og nu kompensationen for at blive voldtaget,” udtaler Chantelle Jones og fortsætter:

”Hun har ødelagt mit liv, og jeg vil ikke have noget som helst med hende at gøre!”

Moren har ikke selv udtalt sig i sagen, men sidste måned erkendte hun sig skyldig i at stjæle 13.000 pund fra datterens erstatning. Hun blev kendt skyldig i bedrageri og blev idømt 16 måneders fængsel og 150 timers samfundstjeneste.

Ifølge morens advokat er hun meget flov over det, hun har gjort, og hun har kun gjort det for at have penge til at forsørge sin familie.

Synes du, det er i orden, at man udbetaler børns erstatninger til deres værger, eller er der en anden løsning?

Daily Mail 
Tags: 
Nøgleord: