Mor dømt: Giftede sig med sine to børn

Mor dømt: Giftede sig med sine to børn

image title: 
Foto: Andriy Popov/123rf.com
Den amerikanske kvinde Patricia Spann giftede sig først med sin søn. Efterfølgende har hun giftet sig med sin 26-årige datter. Det skriver AP ifølge New York Post og Ekstra Bladet.

Den 46-årige kvinde blev tirsdag idømt to års fængsel for incest på baggrund af, at hun giftede sig med sin 26-årige datter Misty tilbage i 2016.

Ifølge anklageren i sagen har Patricia Spann desuden været gift med sin søn. Et ægteskab der angiveligt blev annulleret i 2010.
Ved at erklære sig skyldig fik Patricia en mildere straf efter aftale med anklagemyndigheden.

LÆS OGSÅ: Det må du aldrig gøre ved en kvinde i sengen

Også datteren Misty erkendte sig skyldig i anklagerne om incest i november, hvilket resulterede i en fængselsstraf på 10 år.

Efter at Patricia Spann havde mistet forældremyndigheden over sine tre børn, havde Misty boet hos sin mormor, og ifølge mor og datter opstod der romantisk kemi, da de blev genforenet i 2014.

Patricia Spann hævder selv, at hun ikke vidste, at det var ulovligt at gifte sig med datteren, da hun ikke var angivet som forælder på datterens fødselsattest.

Som om det ikke skulle være nok giftede Patricia Spann sig også med sin biologiske søn tilbage i 2008. Et ægteskab som senere blev annulleret, da sønnen anmeldte moderen for incest.

Burde det være lovligt at gifte sig med sine børn?

Ekstra Bladet
 
Tags: