Mor til muslim: Vi serverer kun svin

Mor til muslim: Vi serverer kun svin

image title: 
Foto: badmanproduction/123rf.com
”Vi glæder os til at se ham. Jeg ved ikke om han spiser svinekød? Hvis ikke, må I meget gerne give ham en lille madpakke med, så vi ikke får givet ham noget, han ikke må spise. Vi skal nemlig have pølsehorn.”

Sådan skrev moderen til en dreng i 1. klasse til moderen til en anden dreng i klassen. Sidstnævnte er muslim, og som vært for fødselsdagfesten ville moderen til fødselsdagsbarnet sikre sig, at der ikke skete misforståelser.

Moderen til den muslimske dreng blev imidlertid så chokeret, at hun skulle bruge et par dage på at vende tilbage med svar. Og hun var ikke imponeret over den tilsyneladende venlige gestus.

LÆS OGSÅ: Mor gjorde 7-årig datter til heroinmisbruger

”Ville det ikke være bedre, om I lavede alle pølsehornene med kylling, og så var den sag klaret og alle kunne spise af den samme slags mad? Jeg synes, det er meget upædagogisk, at XXX som den eneste skal medbringe sin egen mad til en børnefødselsdag?” skrev den muslimske mor til fødselsdagsbarnets mor.

Den muslimske mor endte med at lade sit barn blive væk fra fødselsdagsfesten, og hun fortæller samtidig, at hendes ældre børn aldrig er blevet udsat for lignende behandling.

”Jeg har aldrig været udsat for noget lignende og derfor vil jeg ikke udsætte min søn for den behandling. Jeg håber, at vi kan få en debat i gang og måske sikre, at andre ikke ender i samme problematik,” skriver hun til Ekstra Bladets nationen!

Har den muslimske mor ret til at brokke sig? Hvad havde du selv gjort som forælder til fødselsdagsbarnet?

Ekstra Bladet
Tags: 
Se debatter