Muslimer sluttede fredsring om jødisk synagoge

Muslimer sluttede fredsring om jødisk synagoge

image title: 
Foto: Francis Dean/123RF
”Når jeg kigger på de medmennesker, jeg har stået med, så har jeg en jøde i min ene hånd, og det er befriende, at vi alle kan stå her. Folk skal vide, at en muslim sagtens kan have sympati for en jøde, der dør uretfærdigt. Det er noget, der er så basalt i vores hjerter, at vi kan vise sympati for hinanden,” fortæller 26-årige Haffed Amin Saidane til Politiken. Haffed Amin Saidane er deltager i en fredsring, som blev sluttet rundt om synagogen i Krystalgade i indre København i går, den 14. marts.

Fredsringen er et initiativ der er taget, som skal være et symbol på, at muslimer også sagtens kan føle sympati med jøder på trods af religionsforskelle. Begivenheden afholdes som et signal til omverdenen, efter skuddramaet d. 14. februar, hvor en muslimsk mand bl.a. skød og dræbte jødiske Dan Uzan, som stod vagt ved synagogen.

”Vi er her i dag for at vise, at uanset om man har jødisk eller muslimsk baggrund, så er der ikke nogen almindelige mennesker, der støtter op om det, der skete i København. Så vi er her for at vise et godt billede af den almindelige muslim og alle de andre almindelige mennesker her, som er blevet fanget i en dagsorden, som de ikke selv kan relatere til,” siger digteren Yahya Hassen, som også er mødt op for at deltage i begivenheden.

Er dit syn på andre religioner blevet påvirket efter angrebene den 14 februar?

Politiken
Tags: