Myndigheder krænker vores private ejendomsret

Myndigheder krænker vores private ejendomsret

image title: 
Foto: Dean Derkson/123rf
Offentlige myndigheder får stadig i stigende grad flere muligheder for at snage i vores privatliv. Eksempelvis kan offentlige myndigheder uden retskendelse få adgang til vores private ejendom.

Det viser en ny analyse fra den juridiske tænketank Justitia.

LÆS OGSÅ: Løkke: Regeringen fører danskerne bag lyset

Det sker til trods for, at skiftende regeringer ellers har givet tilsagn om at ville indskrænke disse muligheder. Tilsagnene spiller imidlertid ingen rolle i udviklingen, som i stedet drives af embedsværket. Det vurderer Jacob Mchangama, direktør for Justitia.

”Centraladministrationen er blevet enig med sig selv om, at det ikke er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at gøre det på den måde,” siger han til Information og tilføjer:

”Samtidig ser vi et tværpolitisk pres på privatlivets fred for at imødegå snyd og svindel, og derfor giver man myndighederne denne type værktøj, der muligvis er effektivt, men også problematisk.”

Et eksempel er Skats mulighed for at gå ind i private haver for at kontrollere, om håndværkere udfører sort arbejde. Det kan ske uden, at en dommer vurderer, om det er nødvendigt.

LÆS OGSÅ: SKAT bryder ejendomsrette – inspicerer din have 

Justitias analyse baserer sig på to treårige perioder under en henholdsvis blå og rød regering. Det viser sig, at de to regeringer har indført næsten lige mange hjemler i loven, der giver myndighederne disse beføjelser. Tallene er nemlig henholdsvis 37 fra den blå regering og 36 fra den røde.

Både Konservative og Dansk Folkeparti finder udviklingen problematisk.

”Det er en glidebane, hvis vi i for høj grad tillader myndigheder at gå ind på privat ejendom og gøre, hvad de har lyst til. Det skal der sættes en stopper for,” siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup til TV2 News.

Den holdning deler Konservatives gruppeformand, Brian Mikkelsen.

”Det er jo stærkt problematisk, at man har et system, hvor der er 268 hjemler, der betyder, at offentlige myndigheder bare kan gå ind på folks grund,” siger han til TV 2 NEWS.

Kan du komme i tanke om andre beføjelser, myndigheder har, som burde indskrænkes?

TV 2

Tags: 
Nøgleord: