Myndigheder kritiseres for manglende torturundersøgelser

Myndigheder kritiseres for manglende torturundersøgelser

image title: 
Foto: karammiri/123rf.com
Kritikken fra advokater og formanden for FN’s Torturkomité lyder på, at for mange asylansøgere bliver sendt tilbage til deres hjemland, uden tilstrækkelige undersøgelser, om de risikerer tortur.
 
Dette skriver Berlingske, ifølge Politiken.
 
Hvis en asylansøger hævder, at have været udsat for tortur, kan Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen iværksætte en retsmedicinsk undersøgelse.
 
Men i 2015 blev kun tre asylansøgere i Danmark sendt til en torturundersøgelse. Ifølge professor ved Retsmedicinsk Institut på København Universitet, Hans Petter Hougen, er dette et drastisk fald.
 
”Hvis man går tilbage til begyndelsen af 00'erne, havde vi små 45 om året,” siger han ifølge Politiken.
 
LÆS OGSÅ: 5 ting kvinder finder uimodståeligt ved mænd
 
En af kritikkerne er formanden for FN’s Torturkomité og overlæge i Dignity, Jens Modvig.
 
”Det er min opfattelse, at vi sender asylansøgere tilbage med risiko for, at de bliver udsat for tortur, fordi vi ikke er dygtige nok til at identificere dem tidligt,” siger han og fortsætter:
 
”Dermed beskytter vi ikke asylansøgerne tilstrækkeligt mod, at de bliver sendt tilbage til tortur.”
 
Også Foreningen for Udlændingeretsadvokater kritiserer og finder det dybt bekymrende, at der ikke foretages flere torturundersøgelser.
 
”Konsekvensen bliver, at der bliver truffet forkerte afgørelser, og at vi risikerer at sende torturofre direkte tilbage til de lande, hvor de er blevet torteret med stor risiko for, at de bliver torteret igen,” siger formand Jytte Lindgård.
 
Skal myndighederne være mere tilbøjelige til at udføre torturundersøgelser? 

Politiken
Tags: 
Nøgleord: