Myrdede og spiste kæresten: Nu løslades han

Myrdede og spiste kæresten: Nu løslades han

image title: 
Foto: blueskyimage/123rf
I 2010 dræbte og spiste den dengang 31-årige Isakin Jonsson sin 40-årige kæreste og mor til fem, Helle Christensen.

“Jeg har altid undret mig over, hvordan menneskekød smager,” forklarede han til betjentene, der ankom til parrets fælles hjem i Skara i Sverige, efter han selv havde ringet og anmeldt sin forbrydelse.

I 2011 blev Isakin Jonsson, der fik tilnavnet “Skarakannibalen”, idømt en behandlingsdom, og han har siden været under psykiatrisk behandling på Karsuddens Sygehus.

Til trods for at han kun har været i behandling i fem år, mener psykiaterne på sygehuset, at den kannibalske morder nu er i så meget bedring, at han er klar til at få udgang og flytte i egen lejlighed.

“Behandlingen har fungeret uden problemer. Han har været stabil mentalt og er ikke faldet tilbage i stofmisbrug,” skriver afdelingens overlægen om Isakin Jonsson. Overlægen har på den baggrund anmodet den svenske kriminalforsorg om flere udgange efter den kommende i juni, der varer i tre dage, skriver den svenske avis Expressen.

Anklageren i sagen er skeptisk over for overlægens vurdering.

“I betragtning af risikoen for at han igen begår en alvorlig forbrydelse, mener jeg ikke, han skal have lov til at få yderligere udgange. Ligeledes har familien til den dræbte også modsat sig, at han skal have lov til at få flere udgange,” siger anklageren, ifølge Expressen.

Hvad mener du om, at Isakin Jonsson får lov at komme på udgang?

MX
Tags: